Velkommen til RABforums hjemmeside

RABforum er en paraplyorganisation, der udelukkende består af registreringsansvarlige brancheforeninger, godkendte af Sundhedsstyrelsen.

Medlemmer er:
- Praktiserende Akupunktører (PA)
- Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi (tkz)
- Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage (BFM)
- Foreningen af Kranio-sakral og Kropsterapeuter (FKK).

Registreringsgodkendte behandlere, der er medlem af registreringsgodkendte brancheforeninger - og dermed er behandlere, som opfylder kravene i lov nr. 351 af 19. maj 2004 om den brancheadministrerede registreringsordning for alternative behandlere -  og derfor må benytte den beskyttede titel "Registreret Alternativ Behandler, RAB”.

Alternative behandlere, der tillige er autoriserede sundhedspersoner - f.eks. sygeplejersker, fysioterapeuter, kiropraktorer og jordemødre - må efter Sundhedsstyrelsens afgørelse ikke samtidigt være registrerede alternative behandlere, selvom de inden for deres alternative fagområde opfylder kriterierne for at være registrerede.

De autoriserede sundhedspersoner, der fortsat opfylder de høje uddannelses- og efteruddannelsesmæssige krav som registrerede alternative behandlere vil derfor fremover få betegnelsen SA (sundhedsautoriseret). Denne betegnelse garanterer over for borgerne, at den autoriserede sundhedsperson

  • fortsat er medlem af en af Sundhedsstyrelsen godkendt brancheorganisation i relation til sin alternative behandleruddannelse
  • fortsat opfylder de krævede uddannelseskrav i relation til sin alternative behandleruddannelse
  • og fortsat opfylder kravene om løbende efteruddannelse indenfor sin alternative behandleruddannelse

og er således fortsat fuldgyldige alternative behandlere.

Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til behandling udført af såvel RAB-registrerede som SA-registrerede akupunktører og zoneterapeuter.

På denne baggrund har vi valgt at lukke henvisningslisten til de registrerede behandlere og alene henvise til de enkelte foreningers hjemmesider, da det er her, det skal sikres, at vi overholder de gældende betingelser for vore medlemmers benævnelse.

På denne hjemmeside kan du finde generel information om RABforum, som blev stiftet i april 2005 og om lovgivningen på området.

Webbureauet Krogstrup & Hede